Træarternes egenskaber som brænde

Træarternes egenskaber som brænde

Kasper Hindsberger |

Alle træarter varmer stort set lige meget pr. kg tørstof. Men træarterne er ikke lige tunge. Brændværdien for nåletræ er en smule højere end for løvtræ.

Løvtræ er ofte det mest populære valg som brænde da det er tungere og brænder længere end let grantræ. Men alle træarter varmer i princippet lige meget pr. kg tørstof. Foto: Sonita Lewis

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme.

Brændværdi

Brændværdien i 1 kg tørt træ er cirka 19 megajoule. Nåletræs brændværdi ligger i gennemsnit 3 % højere og løvtræernes ligger ca. 3 % lavere. Nåletræernes harpiks har højere brændværdi end tørstoffet og det er bl.a. derfor ligger nåletræets brændværdi højere end løvtræets. Jo højere træartens indhold er af lignin jo højere er brændværdien.

19 megajoule svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare ca. 100 liter olie.

Vægten af frisk brænde

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder – meget groft sagt – lige så mange kg vand som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor meget det vejer, udregnes det sådan:

  • 2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x (fastmassetallet fra tabellen under opmåling) x (antal rummeter brænde).

Tabel 1. Træarternes egenskaber

Træarters egenskab som brænde

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side.
Kløveligheden er angivet på en skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget svært kløveligt.

Af 

 

Kilde: Træ.dk